Afmagt i en situation, hvor der trues med, eller anvendes vold, er hos de fleste traumatiserende.
Rigtig mange kvinder har oplevet afmagt overfor en mand, der har anvendt sin fysiske overlegenhed (gennemsnitligt set) til at trumfe sin vilje igennem.
Det kan være under en simpel diskussion, hvor manden hæver sin stemme og gestikulere fysisk truende.
Det kan også have involveret mere fysiske greb, skub eller lussing.
Det behøver slet ikke at have været sket for at skabe følelsen af afmagt, men bare tanken om at ‘jeg har alligevel ikke en chance’ sætter sig som afmagt og kan også indirekte medfører tendens til passivitet under konflikter.
Afmagt er følelsen af ikke at have en chance, en ‘offer’-følelse.
Gennem mange års privatundervisning af kvinder, der har været udsat for overgreb, herunder voldtægt, er der en ting der er blevet helt klart for mig.
Det er ofte kvindens manglende handling, det at hun oplevede ‘frys’ reaktion under overgrebet, hun føler som det værste efterfølgende.
Følelsen af ikke at have haft nogen ide eller kompetence i at kæmpe. At have følt afmagten i situationen.
Det fysiske overgreb har uden tvivl været frygteligt, men følelsen af afmagt hænger fast længe længe efter.
Følelsen af afmagt under vold er ikke kun noget kvinder oplever. Slet ikke.
Min erfaring i træning af mænd i selvforsvar, er at det her er oplevelsen, eller frygten for, at være omgivet af en gruppe, der udløser afmagtsfølelsen. ‘Jeg har ikke en chance’. Jeg føler mig magtesløs.
Igen, er det afmagtsfølelsen, der syntes svær at komme af med efterfølgende. Flere har direkte sagt til mig at de hellere ville have taget 1 måned på sygehuset for deres skader, men vide at de havde kæmpet kampen. At de havde overvundet afmagten.
Min egen erfaring er det samme.
Jeg husker stadig første gang jeg oplevede en alvorlig trafik-ulykke ske lige foran mig. Jeg handlede, bl.a. ved at sikre ulykkesstedet og tage en dreng ud af bilens bagsæde, men sekundet efter blev jeg ramt af tvivlen – kunne bilen være brudt i brand og jeg burde have handlet hurtigere; risikerede jeg at forværre en nakkeskade ved at flytte drengen; gjorde jeg noget forkert og værre? Jeg blev ramt af afmagt overfor hvis noget lignende skulle ske og jeg ikke vidste hvordan at handle optimalt! Dagen efter havde jeg tilmeldt mig et førstehjælps-kursus.
Følelsen af afmagt, er i ekstreme tilfælde invaliderende. Angsten kan udvikle sig til at blive bestemmende for alle ens handlinger.
Men også selv i mindre grad influere afmagtsfølelsen på livsglæden. Man bliver måske hjemme fra byturen; undgår at sige fra i frygt for eskalering; frasiger sig ellers spændende eventyr og oplevelser; siger op på sit arbejde m.v..
Heldigvis, behøver det ikke være sådan!
Afmagt under vold er ikke en betingelse for hverken mænd eller kvinder.
Du kan gøre noget ved det!
Men, det kræver du tager ansvaret tilbage til dig selv, og selv starter processen ud af afmagt.
Hvordan frigør du dig fra afmagt overfor vold?
Som med alt andet du ikke ved, må du tilegne dig viden og indsigt.
Du må lære at forholde dig til vold som den er – i virkeligheden – uden at pakke den ind, uden at foregive og betinge den.
Dernæst må du tilegne (træne) dig til kompetencer i at håndtere realistisk vold.
Hensigten er at forstå reelle voldsituationer og så træne løsninger på volden, indtil du ved du kan løse det – fordi du har vist det overfor dig selv under så realistiske betingelser som det kan lade sig gøre (uden nogen kommer til skade under træning).
Så du VED i din krop, hoved og hjerte, at det her problem har du allerede løst!
Jeg har set dette virke hos de kvinder jeg har undervist, som har været udsat for overgreb.
Stadig flere kvinder er blevet henvist til privattræning fra psykologer, der ser det som en god mulighed for at hjælpe kvinder der har været udsat for overgreb.
Hvis en kvinde har været udsat for en voldtægt, og får terapeutisk hjælp til at bearbejde det, så er det ofte afmagten, der hænger tilbage som det svære at løse.
Kan man intellektuelt gennem samtale fjerne frygten for at det kan ske igen? Hvis det kunne ske, kan man så intellektuelt afværge det i situationen?
Min erfaring fra mere end 10 års mange privatforløb med kvinder udsat for snart alle typer vold – stalking, overgreb, trusler, voldtægt til sågar mordforsøg, at vi kan arbejde os ud af afmagten, ved omsorgsfuldt at træne løsninger på de helt konkrete og realistiske situationer man enten har været i, eller frygter at komme i.
Herved fjerner man helt spørgsmålet ‘hvad kan jeg gøre og vil det virke’?
Langsomt trænes hen imod et så realistisk scenarie som muligt, inkluderende omgivelser, lyde, frygtfølelse, styrkeforhold m.v. – og du ERFARER i krop, hoved og hjerte at du KAN løse det! Du er ikke et offer. Du er ikke magtesløs – og det ved du. For du har netop forsvaret dig selv i en situation så tæt på virkeligheden som muligt.
Vi erkender, at vi ikke med 100% sikkerhed kan bestemme udgangen af enhver voldssituation. Men vi ved, at vi kan forsvare os selv, vi overgiver os ikke uden kamp, sandsynligheden for vi overlever er væsentligt større, vi ved hvad vi skal gøre og at vi kan gøre det under stress – og vigtigst, vi føler os ikke længere som et forsvarsløst ‘offer’!
Hvis du har lyst at lære at forsvare dig selv, så er en god mulighed at deltage på et Selvforsvarskursus Basis (6 timer) – du kan se planlagte kurser her: kravmagafyn.dk
Skriv et svar