Lidt yoga tips

Lidt yoga tips

Få mest muligt ud af din yoga praksis 

Er du igang med at opbygge din egen yoga praksis, så er her nogle tips til hvordan du får mere ud af din praksis:

SPIS IKKE FØR YOGA
Yoga teknikerne påvirker alle dele af kroppen, inklusiv de indre organer og systemer.
Hvis din mave er fyldt er organerne fuldt beskæftiget, og begrænser derfor effekten af yoga påvirkningerne.
Det er en af årsagerne til yoga praksis er bedst tidlig morgen (inden morgenmad) eller senere på aftenen.
Tip: Spis senest 2 timer før yoga praksis.

DRIK VAND
Stillingerne virker stadig dybere og frigiver blokeringer og spændinger lag efter lag. Nogle gange kan det opleves som et behov for at hoste, du bliver snottet, sveder, får nye tanker, nye følelser, nye fornemmelser i kroppen, ømhed og sågar kortvarig smerte.
50-60% af kroppen består af vand, og ved at “skifte” vandet i kroppen, hjælper du til en hurtigere “renhed” indeni.
Tip: Drik rigeligt med vand EFTER yoga.

IKKE-KONKURRENCE OG KIG INDAD
Det er DIN yoga praksis. Du skal hverken føle dig dårlig eller bedre end andre. Du er god, og god nok. Du er præcis der hvor du skal være lige nu.
Yoga handler IKKE om at bruge dine resurser, men om at udvikle dine resurser. Helt modsat vores “normale” vestlige konkurrence tankesæt.
Vores centralnervesystem (CNS) fungere både bevidst og ubevidst.
Ubevidst håndteres blodcirkulation, hormonsystem, fordøjelse, metabolisme m.m.. Vores CNS er designet til at kunne være i 2 tilstande – “overlevelse” eller “behage” – sympatisk eller parasympatisk. Vi kan påvirker denne tilstand bl.a. via vores tanker. Tænker vi konkurrence, så indstiller kroppen sig på “overlevelse”.
Vi kan mærke det som muskler spændes, vejrtrækning stiger og flyttes op i den øverste del af brystet, vi gør klar til afkøling af varme ved at svede, og indeni flyttes blodcirkulation til de større muskelgrupper, mængden af adrenalin og kortisol hormoner øges, fordøjelsen stoppes/reduceres og for at frigive energi til overlevelsesfunktioner m.m..
Når kroppen er i “overlevelse” bruger vi resurser, og effekten af yoga reduceres.
Gå langsomt ind i stillingen til det punkt hvor du kan trække vejret regelmæssigt efter at have været der et par sekunder, ellers gå lidt tilbage ad samme vej, indtil du har fundet ind i zonen for udvikling.
Tip; Find ind i “zonen” og vend fokus indad.

DELTAG PÅ ET HOLD
Det er uden tvivl en stor udfordring for os alle at finde plads til at være i “behage” tilstand. Selv i vores eget hjem er der masser af udadvendte aktiviter vi må gøre for at “overleve”.
Hvis du deltager regelmæssigt på et yogahold, så har du en “undskyldning” du kan bruge overfor din familie og dig selv, til at give dig selv et frirum med ro til selvpleje, restitution, og udvikling af MERE dig, gennem din private yoga praksis. Der vil blive meget mere af dig, at give til din familie og dig selv.


Vær ikke for utålmodig og krævende overfor dig selv – det kan være rigtig svært i starten at finde tiden og roen hjemme. Men bare rolig,  yogaen forsvinder ikke, den venter på dig til du er klar, og det tager den tid det tager at skabe sig en ny god vane, men tænk prøv det, jo flere gange du prøver det, des mere får du løst udfordringerne og det bliver stadig nemmere.
Tip; book en aftale om praksis i din kalenderen

Namaste,
Bjarke


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *