‘At skrælle et løg’…
Efter endnu en fantastisk dejlig og indsigtsfuld weekend på tantra-uddannelsen, fik jeg lyst at skrive lidt refleksioner over hvad jeg blandt oplever at undersøge gennem tantra.
Det er mine refleksioner lige-nu-og-her og jeg anerkender fuldt ud at andre kan have en langt højere udviklet indsigt, og at jeg måske senere er endnu klogere og ser det hele i et andet perspektiv.
Tantra er, ligesom yoga, et samlende begreb for en tænkning, filosoferen, praksis, der er udviklet gennem flere tusind år. Det startede i Indien (eller i den del af verden som den så ud for over nogle tusind år siden).
Tantraen inviterer os (blandt andet) til at undersøge vores egen natur. At iagttage hvordan, og hvorfor, vi reagerer – at undersøge hvad der sker inde i os, i mødet med andre mennesker og vores omgivelser.
Et skridt på vejen til en dybere forståelse af os, kunne være at erfare hvad der er vores spontane natur VS. hvad vi har lært at betragte som ’os selv’.
Hvad er ’jeg’ egentligt?
Hvad er jeg bagved alle beskrivelserne vi selv, og andre bruger til at gøre os til ’noget’. Et noget, der kan indgå i den ’fællesbeskrivelse’ (kultur), vi sammen har så stort et behov for at låse hinanden fast i. At fastlåse os i ønsket om at naturen kan beskrives, sættes ind i nogle rammer, en samfundsorden der kan styres og kontrolleres, og vi dermed kan ’sove roligt’ gennem vores liv.
Vi kan undersøge vores ’jeg’ gennem samtale.
Tantra samtalen er en invitation til at undersøge sin natur. At forholde sig til spørgsmål der åbner for at se forskellen mellem vores natur og så beskrivelsen/fortællingen af ‘os’.
Jeg kommer til at tænke på Henrik Ibsens ’Peer Gynt’, hvor Peer til sidst i fremføringen ‘skræller lagene af et løg’, som en beskrivelse på at blive klogere hen imod at erkende sin inderste kerne. Og hvad er vi så når alle lagene er pillet af? 😉
På samme måde er samtaler med afsæt i tantra ’at pille lagene af løget’. At erkende vores inderste spontane natur og hvad der ligger bagved den, og bagved den, og…
Men, hvor Peer Gynt efter sit lange liv og livserfaring når frem til at erkende at vi er ’ingenting’ , så fortsætter tantra med at undersøge, hvad er så ’ingenting’ 😀
At lade intellektet undersøge intellektet, kan være udfordrende.
I tantra samtalen tænker vi os til at erkende vores natur, hvor i tantra massagen inviteres vi til at erfare os til erkendelse af vores spontane natur.
I massagen sker ’ingenting’. Ingen mål, ambition, præstation. Gennem afspændt, samhørig, balanceret, opmærksom, omsorgsfuld, kærlig berøring frigøres spændinger og blokeringer og åbner et trygt, afspændt ’ingenting’, hvori vi inviteres til at undersøge vores spontane natur.
Vi inviteres til at iagttage vores spontane emotionelle, fysiske og mentale reaktioner i os selv.
Vi inviteres til direkte at erfare vores natur og hvordan vi spænder mod (modstand) overfor vores spontane væren.
Erfaringer, der kan bidrage til at styrke og udvikle vores emotionelle tillid til os selv (selvtillid). Til at mærke vores spontane ja og nej tydeligere og erfare hvordan vi bedre kan bevæge os i, og med vores spontane natur. Til at erfare hvordan vi mere ubesværet kan bevæge os i bevidst kontakt med andre mennesker.
Som vi udvikler vores emotionelle mod(enhed) og selvtillid, kan opleves stadig større mod til at søge indad.
Derinde, hvor vi føler os sårbare, er ofte kilden til frigørelse.
Skamfuldhed, utilstrækkelighed, præstation og blokering af vores natur og lyst, er svært at opretholde, når vi erfarer vores spontane natur i ubesværet accepteret samklang med et eller flere andre menneskers spontane natur. Frihed. Flow. Happiiness 😀
Når vi mødes i sårbarhed passer vi på hinanden ved at være tydelig og klar – så kan vi bevæge os oprigtigt og spontant med hinanden.
Vi behøver ikke danne os ud af vores natur (uddanne os). Vi er født til instinktivt at forstå hinanden hvis vi er i opmærksom tilstedeværelse – det er alle ’løgets lag’ der tillæres udenpå, der forvirrer os.
Tantraen peger blandt andet på dette,… og meget mere… 🙂
Skriv et svar